Gode råd til familiefred i denne tid

1. Sprog skaber virkelighed

Sproget og tankernes indhold har en stor betydning for, hvordan vi vurderer den virkelighed, vi lever i. En lille opmærksomhed på hvordan vi omtaler tiden, hinanden og os selv, kan gøre mere end en lille forskel for os. Jeg er eksempelvis selv i denne tid opmærksom på at undgå at skrive eller sige Corona-krisen. Jeg vælger i stedet det mere neutrale corona-situationen. Det er en særlig situation, vi er i og ja, for nogle er det en krise. Med mit ordvalg forsøger jeg at opøve en tillid til, at vi kommer igennem denne tidsperiode uden det behøver nødvendigvis, at opleves som en krise. På den måde forsøger jeg at smitte både min familie og andre til at se muligheder og muligvis optimisme, i stedet for sygdom, død og økonomisk ruin.

(Jeg ved godt, at corona ikke går væk af den grund og tager alle forholdsregler, men vil stadig forbeholde mig retten til at smitte med optimisme).

 

2. Kram dem du må

Min ældste søn på 8 år gik og tænkte over, hvad han skulle tegne til avisen omkring noget, der gør ham glad i denne tid. En morgen udbrød han: NU ved jeg det! Det er bare lidt svært at tegne…” og så gav han mig et kæmpe kram.

Det er måske den største hemmelighed, men ikke desto mindre min personligt stærkeste erfaring fra familielivet, at kropskontakt kan gøre hele forskellen, når det kommer til familietrivsel og at modvirke stress.

Så stop dig selv og din mand/kone eller barn, når ordvekslingerne begynder at køre i en negativ ring fordi I er pressede og tag en krammer i stedet. Kram øger oxitocin-niveauet, populært kaldet kærlighedshormonet, i kroppen og regulerer følelserne på den mest enkle og naturlige måde. Trænger I til et større boost, fx efter et skænderi, så giv den hele armen med en omgang nus eller massage, fx til dit barn før sovetid.

3. ”Ikke sidde inde, når håbet er UDE”

Nu hvor I er meget hjemme - lidt eller længe endnu – så gør det til en vane, hvis I ikke allerede har den, at gå eller cykle ud to gange om dagen. Det kan også være, at vejret som i disse påskedage indbyder til at I slår lejr på terrassen eller trampolinen i haven.

Naturen virker ligesom kropskontakt blidt regulerende ind på nervesystemet. Bevæg jer sammen. Det kan være de voksne trænger til en løbetur efter timer bag computeren, mens børnene kan holde cykelformen ved lige samtidig. Det kan også bare være en rolig travetur i skoven, eller en cykeltur ud på et ærinde. Det kan også være en tiltrængt pause fra samværet derhjemme, at stikke alene af en halv times tid i naturen. Selv når der er meget på to-do-listen, er der behov for at balancere gøren med væren. Sig pyt og udsæt det til i morgen. I naturen eller haven kan du bare være og mærke, hvordan dit stressniveau langsomt tikker ned.

4. Gør en dyd ud af forskelligheden og giv plads til hinanden

Vi er alle skruet forskelligt sammen, når det kommer til hvor mange mennesker og aktiviteter, vi foretrækker at fylde vores dage med. For nogle indadvendte vil denne tid give kærkommen ro og tid til eftertanke, langsomhed og fordybelse i interesser. For de mere udadvendte kan dagene føles lange og kedsommelige, når de mange personlige kontakter og måske sportsaktiviteter er aflyst eller udskudt på ubestemt tid. Tal med hinanden om disse forskelle og dyrk dem. Find forståelsen frem, for dem i familien, der er hårdest ramt. Det kan også være bekymringer om sygdom og smitte, eller angst for død, der fylder for en i familien. Tag hånd om bekymringerne ved at vise forståelse og hjælp med at finde andre holdepunkter for den, der er ramt – fx sjove spil.

Forsøg at skabe rum for de forskellige behov, ved fx at give mulighed for at den unge eller mest udadvendte kan facetime med vennerne, mens andre i familien gør det, de foretrækker, alene. Men det kan også være at inspirere hinanden med jeres forskelligheder. Den, der næsten aldrig var hjemme før, kan måske lokkes med til en dans eller yoga på stuegulvet?

5. Skær ned på skærm-tid

Det kan være fristende at lade helt stå til i forhold til mængden og indholdet af det, vi bruger skærmene til i dagligdagen. Mange forældre er nødt til at arbejde hjemmefra og børnene må i den tid forsøge at holde sig i baggrunden, hvis de har alderen til dette. Men lad aldrig mindre børn blive passet af skærmene, selv når I er pressede. Hvis det er absolut nødvendigt i nogle tidsrum, så sørg for, at det børnene ser er noget som de kender og som du ligeledes kender indholdet af. Børn har brug for tryghed, forudsigelighed og nærvær - fjernsyn er ofte det modsatte af de tre ting. Børn har behov for voksne, der kan oversætte de ofte komplekse og dramatiske indtryk, de får fra serier, spil og film. Tænk over, om du vitterlig ville sætte fuldstændigt tilfældige fremmede til at passe dit barn? Lade dit barn være tilskuer til forskellige dramatiske eller drabelige scener i virkeligheden? Nej vel? Børn får ofte behov for endnu større grad af tæthed, tryghed og aktivering efterfølgende, hvis de bliver overstimuleret af at se ting på skærmen, som de ikke kan forstå eller fordøje mentalt.

Også voksne har behov for at begrænse og udvælge mængden af indtryk fra skærmene. Særligt vigtigt er det – for både børn og voksne – at være sig bevidst om mængden af nyheder, der ”indtages”. Hvor meget viden der er nødvendig i denne tid, afhænger af mange ting, men endeløse diskussioner på de sociale medier og følelsesbetonede indslag har sjældent sikret nogen en god nattesøvn.