Ro og balance
"Egoet siger, at når alt er faldet på plads, så finder jeg fred. Sjælen siger, at når jeg finder fred, så falder alting på plads".
I en moderne verden med grænseløse muligheder for informationer, underholdning og store krav til det enkelte menneske, bliver det den sværeste kunst at stoppe op og og vælge fra. At finde tilbage til kroppens ro bliver et af de vigtigste ankerpunkter for en velafbalanceret hverdag, men det er langt sværere end det lyder.
Måske stresser det dig tilmed, at dit hverdagsliv har bevæget sig væk fra de værdier, du har i livet og vi skal sammen se på, hvordan du kan tage gode beslutninger, der nærer roen og genopretter balancen. Det kan også indebære at sige fra overfor usunde eller drænende arbejdssammenhænge.
Eller det kan være, du kæmper med for eksempel perfektionisme, selvkritik, skyld, skam, fortrydelser, katastrofetanker, søvnløshed, traumatiske oplevelser, svære relationer, tab, sorg, fysiske sygdomme eller smerter. Dette kan betyde, at det er vanskeligt for dig at være til stede i nuet og din krop.
Måske skal vi blot se på, hvordan du kan genfinde ro og glæde i en lidt for hektisk hverdag med mange konkurrerende behov og ønsker – og hvor tiden føles knap. Vi kan sammen få sat fokus på, hvordan du bedst balancerer mellem ”gøren” og ”væren”.
I arbejdet med at støtte dig i at finde ro og balance, kan jeg inddrage yoga og mindfulness øvelser eller gåture i naturen.